En besparelse er først stærk, når regnestykket kan dokumenteres

Forudsætninger kan ændre hele resultatet

En besparelsesprocent er kun så god som det sammenligningsgrundlag, den bygger på.

Forbrugerombudsmanden beskrev i en energisag, at en besparelsesberegner brugte et startforbrug på 5.000 kWh om året, selv om de fleste forbrugere havde et lavere forbrug. Det gav efter myndighedens vurdering et vildledende billede af den besparelse, forbrugerne kunne opnå.

Forbrugerombudsmandens vejledning på energiområdet understreger også, at forudsætningerne bag besparelsesudsagn skal være korrekte og tydelige, og at udsagn skal kunne dokumenteres. Reglerne retter sig mod forbrugermarkedsføring, men dataprincippet er bredere anvendeligt i intern økonomistyring: et resultat skal kunne forklares.

Et dokumenterbart besparelsesregnestykke har mindst fire lag

Gem både før, efter og de antagelser der forbinder dem.

• Baseline: den faktiske tidligere pris eller omkostning.
• Ny pris: det tilbud eller den aftale der sammenlignes med.
• Volumen: det forbrug, antal enheder eller antal måneder regnestykket bygger på.
• Gebyrer og øvrige vilkår: forhold der kan ændre nettobesparelsen.
• Periode: fra hvilken dato besparelsen gælder, og hvor længe.

Historiske priser er en del af dokumentationen

Et link til en nutidig pris er ikke altid nok.

Priser på hjemmesider ændrer sig. Forbrugerombudsmanden anbefaler ved klager over prismarkedsføring, at dokumentation som screenshots og billeder viser tidspunkt og dato, fordi et link alene ikke nødvendigvis dokumenterer den pris, der var synlig tidligere.

Det gør besparelser mere brugbare i ledelsen

Dokumentation gør det muligt at følge op efter aftalen er indgået.

Hvis forventet og realiseret besparelse måles på samme grundlag, kan virksomheden se, om den nye aftale faktisk leverer det lovede resultat. Det er især vigtigt ved variable priser, volumenrabatter og aftaler med engangsgebyrer.